Bliv medlem af vores team

Vi søger en Supporter

Der er fart på udviklingen hos Ordrestyring.dk, og vi søger derfor en ny kollega, der kan være med til at levere fantastisk service til vores kunder.

Hvem er vi?

Ordrestyring.dk er en IT-virksomhed i vækst.

Vi leverer danmark bedste online ordrestyring platform til håndværkere, der gør deres hverdag lettere ved at digitalisere og effektivisere deres arbejdsprocesser. Vi er markedsledende med mere end 20.000 daglige brugere, og ser frem mod et rigtig spændende 2021.

Din profil

I Ordrestyrings kundeservice møder vi kunderne i øjenhøjde, og løsningen vi har udviklet, er en central del af vores kunders hverdag, og derfor er det vigtigt, at du altid er klar på at hjælpe og lære fra dig – selvfølgelig med et smil på læben.

Det er naturligt for dig altid at give dig 100% for at sikre, at kunderne får en professionel behandling og en fantastisk oplevelse hver gang, de er i kontakt med os.

Derudover forventer vi, du er:

  • Udadvendt, positiv og dygtig til at kommunikere med alle slags mennesker.
  • Problemløsende og formår at formidle dig klart og tydeligt på både skrift og i tale.
  • Kvalitetsbevidst, tager ansvar for dine opgaver og du kan bevare overblikket i pressede situationer.
  • Serviceminded og drives af at yde ekstra god support.
  • En udpræget teamplayer, der gerne løber den ekstra meter for dine kollegaer.

Hvad tilbyder vi?

Du bliver en del af et team med fire andre på kontor med åben planløsning i hjertet af Østerbro med offentlig transport i nærheden.

Din arbejdsdag i Ordrestyring vil typisk bestå af:

  • Besvarelse af henvendelser på telefon, chat og mail.
  • Opsætning og rådgivning af kundens system/virksomhed.
  • Yde proaktiv kundeservice og ad hoc-opgaver der måtte opstå ifm. supportering af kunderne.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til håndværkerbranchen samt erfaring med telefonisk kundeservice.

Stillingen er en fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationer. Din arbejdstid vil typisk være mellem 8-16, men kan variere i ferieperioder ml. 7-18.
Derudover kan vi tilbyde pensionsordning, sundhedsforsikring og frokostordning.
Oven i hatten får du skønne kollegaer, der brænder for hver deres felt, men løfter i flok. Vi er et relativt ungt team med en uformel omgangstone og et stærkt fællesskab som bidrager til forretningen.

Kunne det lyde som dig, vi søger?

 Vi afholder løbende samtaler, og ansætter når den rette ansøger er fundet – så send gerne din ansøgning allerede i dag til job@ordrestyring.dk. Vælger du at lave og sende os en video, kan du nemt dele den med os via en WeTransfer, Dropbox eller Google Drive link. 

 

Vil du se, hvordan det virker? Bestil en uforpligtende demo.

Få en gratis 30 minutters online demo og se hvad Ordrestyring kan gøre for din forretning.

  • Gratis demo når det passer dig
  • Helt uforpligtende
  • 14 dages gratis prøveperiode

Hvordan kan vi kontakte dig?