7 ting du ikke vidste om skyen

Ordrestyring.dk er det man kalder en cloudbaseret tjeneste. Det vil sige at software, service og tjenesteydelser ligger gemt et andet sted end på din computer. Det er der en række fordele ved.

1. Hvorfor hedder det skyen?

Egentlig blev begrebet ‘skyen’ udtænkt for at give almindelige mennesker som dig og mig et billede på, hvad der foregår, når man lagrer data andre steder end på sin computer. Facebook og webmails – Hotmail og Gmail – er eksempler på tjenester som ligger i skyen og ikke er installeret på din computer. Der findes mange programmer – eller apps – i skyen som bliver brugt på nettet. E-conomic er en af dem. Ordrestyring.dk en anden.

2. Hvad er skyen?

Skyen kan være den specifikke forbindelse til en bestemt server på nettet. Men det kan også være en mere uspecifik samling af servere på nettet. Som bruger oplever du skyen som én computer, mens den egentlig er et netværk af flere computere, som dine data sendes rundt imellem.

3. Hvad kan skyen bruges til?

Først og fremmest til at gemme dine data. Hvis du bruger en af de kendte leverandører, såsom Google eller Microsoft, er det en meget sikker løsning. Samtidig krypterer de dine data, så de ikke kan stjæles eller hackes.

4. Hvor sikker er skyen?

Som datalager og backup er skyen mere sikker end nogen anden form for lagerplads. Skyens backup-leverandører har servere stående på mange forskellige lokaliteter, så dine data er gemt flere steder. Selvom der skulle opstå brand eller ske en teknisk fejl, er dine data altså sikret. Mister du din computer eller går den i stykker, kan du også stadig få adgang til dine filer, fordi de ligger i skyen.

5. Er skyen gratis?

Du finder en del tjenester, som lader dig opbevare en vis mængde data, uden at du skal betale for det. Men har du mange billeder eller videoer, eller tager du backup af din harddisk, bliver du nødt til at betale for det. Som regel i form af et ret billigt, månedligt abonnement.

6. Skyens svagheder

Bruger du en cloudbaseret tjeneste, er du afhængig af internetforbindelse – ingen internetforbindelse, ingen adgang til din data. Heldigvis er det ikke den store udfordring i dag, da vi stort set altid er koblet på nettet, selv når vi er på farten.

7. Skyens fordele

Der er altså adskillelige gode grunde til at vælge en cloudbaseret løsning – vi har fremhævet nogle af dem her:

  1. Det er oftest hurtigt og nemt at komme i gang med og du kan tilgå dine data, enten via pc, tablet eller smartphone, uanset hvor du befinder dig.
  2. Der skal nemlig ikke installeres nogen software eller hardware.
  3. Det er ekstremt fleksibelt, og din data er altid let tilgængelig.
  4. Det er den sikreste form for opbevaring af data.

Kilder: Wikipediawww.altomdata.dk/datatid/dt-skal-du-vide-om-skyenhttps://startvaekst.virk.dk/drift/it-systemer/cloud-computing-og-din-virksomhed

Del på sociale medier: 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Vil du se, hvordan det virker? Bestil en uforpligtende demo.

Få en gratis 30 minutters online demo og se hvad Ordrestyring kan gøre for din forretning.

  • Gratis demo når det passer dig
  • Helt uforpligtende
  • 14 dages gratis prøveperiode

Hvordan kan vi kontakte dig?