Bliv en del af vores team

Kundeservice Specialist


Tilbage

Er du passioneret og serviceminded, og har du et kæmpe drive, når det gælder om at hjælpe andre med at bruge og forstå IT-systemer?

Så har du muligheden for at blive en del af Danmarks bedste kundesupport, hvor hjælpsomhed, ansvar og faglig udvikling er i fokus. I Ordrestyring søger vi en kollega, der kan hjælpe vores brugere via kompetent rådgivning på vores platforme på både PC og i vores app.​

Hvem er vi?

Ordrestyring er en IT-virksomhed, der leverer et cloudbaseret timesagsstyringssystem til håndværkere. Vi automatiserer og effektiviserer arbejdsgangene for håndværkere inden for alle brancher. Ordrestyring har hovedkontor i København og er markedsledende med mere end 25.000 daglige brugere.

Om jobbet

Din fornemmeste opgave er at være med til at hjælpe vores kundebase gennem tålmodig og dialogskabende support på telefon, chat og e-mail. Der er ofte fart på, og med telefonen og dit headset som dine vigtigste redskaber er du vores primære kontakt til kunder. Du hjælper vores kunder med at optimere deres forretning på deres rejse til at blive digitale.

Din profil

For at lykkes i jobbet kræver det, at du har den rette indstilling om at ville hjælpe vores kunder på bedste vis. Du trives med at tale med mennesker og kan hurtigt spotte og videreformidle den bedste løsning på en udfordring. Det er afgørende, at du ønsker at lære fra dig, og at du er god til at kommunikere.

Du er løsningsorienteret, har en positiv attitude og skal kunne holde overblikket i et til tider hektisk miljø. Derudover er du en udpræget teamplayer og social person, der bidrager med god stemning på kontoret og over for kunderne. Du kommer til at indgå i et team med en god og frisk omgangstone.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for os, men du skal evne at tale i øjenhøjde ”fra kælder til kvist”, og vigtigst af alt skal du brænde for at gå langt for både kunder og kollegaer.

Vi forventer, at du:

Hvad tilbyder vi?

Stillingen er fuldtid med løn efter kvalifikationer. Din arbejdstid på 8 timer placeres mellem kl. 7-17, men kan variere i ferieperioder.
Vi tilbyder pensionsordning, sundhedsforsikring og frokostordning samt mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale.

Du får 50 skønne kollegaer, der brænder for hvert deres felt, men løfter i flok. På kontoret har vi en uformel omgangstone og et stærkt fællesskab.

Lyder det som dig?

Så send dit CV og din motiveret ansøgning til job@ordrestyring.dk.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Kim Nørgaard på telefon 28738802.

Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet – så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vil du se, hvordan det virker? Bestil en uforpligtende demo.

Få en gratis 30 minutters online demo og se hvad Ordrestyring kan gøre for din forretning.

Hvordan kan vi kontakte dig?