Job i Ordrestyring

Er du vores nye partneransvarlige?

Ordrestyring søger en erfaren partneransvarlig

Tiltrædelse: 1. april 2019

Arbejdssted: København NV

Hvem er vi?

Ordrestyring.dk er en IT-virksomhed i vækst, der leverer et cloudbaseret timesagsstyringssystem til håndværkere, som gør deres hverdag lettere. Vi er markedsledende med 13.500 daglige brugere – et tal der konstant stiger.

Vi søger en partneransvarlig, der kan være med til at drive vores fremtidige succes ved at opbygge og pleje vores samarbejde med integrationspartnere og være tovholder på kommercielle partnerskaber.

Hvad søger vi?

Du har erfaring fra en lignende stilling, og den røde tråd i din karriere er partnerskabsopbygning og relationspleje. Du har et stort netværk og en ”the sky is the limit” attitude.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Opbygge og indgå partneraftaler som har værdi for vores kunder, vores produkt og vores virksomhed
  • Pleje vores gode partnerskaber med integrations- og kommercielle partnere
  • Udarbejde fremtidig partnerstrategi
  • Sikre at Ordrestyring, også på partnerfronten, er markedsledende aktør, ligesom vi er med vores software
  • Sparre og samarbejde med salg og marketing ift. koordinering og eksekvering af kampagner med vores partnere

Det er afgørende, at du er proaktiv i forhold til at drive processen mellem de enkelte samarbejdspartnere og egen organisation. Som person har du en høj grad af selvstændighed, er ambitiøs og tager ansvar for dine arbejdsopgaver.

Derudover har du gode kommunikationsevner, og er en stærk formidler, samtidig med at du er vedholdende og velovervejet i dine beslutninger.

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling med frihed under ansvar. Stillingen er en fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationer. Vi har et åbent og uformelt kontormiljø i hjertet af København NV med offentlig transport i nærheden. Derudover kan vi tilbyde pensionsordning, sundhedsforsikring og frokostordning.

Oven i hatten får du 20 skønne kollegaer, der mestrer hver deres felt og altid er klar på at hjælpe hinanden. Vi er et relativt ungt team med en flad struktur og et stærkt fællesskab.

Kunne det lyde som dig, vi søger?

Så send dit cv og din ansøgning til vores adm. direktør, Tommy Hahn Sørensen, på ths@ordrestyring.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er det ligeledes Tommy du skal rette henvendelse til.

Vi afholder løbende samtaler, og ansætter når den rette kandidat er fundet – så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Mød teamet bag

Kom med bag kulissen og blive klogere på hvem vi er.

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close