facebookpixel

Tilbudsskabelon til håndværkere: Sådan laver du et tilbud korrekt

Indhold

Send nemt og hurtigt tilbud med digital sagstyring

Et ordentligt tilbud, kan gøre det nemt og overskueligt for kunden at vælge dig og din service. Derfor skal tilbuddet have tilstrækkelig information om opgaven, prisen, levering og tidshorisont. Husk! Kunden har helt sikkert indhentet tilbud fra flere håndværkere og for, at du øger din chance for at kunden vælger netop dig, er det en god idé at du laver et ordentligt tilbud.

Sådan laver du et tilbud

Et godt tilbud kan være afgørende for om kunden vælger din håndværkerservice. Så hvordan laver man et tilbud? Når du har været ude ved kunden for at se, hvilken opgave der skal laves og hvad den indebærer, sender du efterfølgende en tilbudsberegning og et skifteligt tilbud, der beskriver projektet.

Kort og godt laver du et tilbud ved at sende et skifteligt tilbud til kunden med beskrivelse af opgaven, estimeret tid og pris.

Du kan enten oprette dit tilbud i Word, og derefter sende dokumentet vedhæftet i en e-mail, eller du kan bruge et digitalt system, der håndterer alle dine tilbud. Fordelen ved at styre alle dine tilbud gennem et digitalt system er, at der allerede ligger en skabelon til tilbud inde i systemet. Dertil har du også altid fuldt overblik over alle ikke-sendte, sendte og vundne tilbud.   

Hvilke informationer skal der være i et tilbud?

Når du skal lave din tilbudsberegning, er det vigtigt du har tænkt over flere forskellige ting. Et tilbud skal indeholde informationer om opgaven med så mange detaljer som muligt. Det inkluderer projektbeskrivelse og information pris, levering og periode. Opgaven skal beskrives så præcist som muligt, så der mindst muligt misforståelser.

Det er er f.eks. meget bedre at skrive ”tre stikkontakter skal udskiftes – én i stuen og to i soveværelset inkl. Jord. Den i stuen er ved siden af døren og de to i soveværelset er ved siden af sengen.” i stedet for at bare skive ”udskiftning af stikkontakter”.

Dertil er der flere væsentlige spørgsmål der med fordel kan besvares i et tilbud, for at øge dine chancer om at vinde sagen. Det er bland andet spørgsmål som:

  • Hvad skal afmonteres og udskiftes?
  • Hvor, hvornår og hvilke materialer skal der leveres?
  • Hvor mange mand skal udføre opgaven?
  • Skal der fjernes noget?
  • Skal der sættes stillads op?
  • Hvornår påbegyndes arbejdet, og hvornår forventes det færdigt?
  • Skal der opsættes sikkerhedssystemer – hvor mange, hvor henne?

Alt i alt, skal du gøre det så nemt som muligt for kunden at takke ja til dit tilbud, og ikke et andet salgstilbud fra en anden håndværker.

Hvad skal der stå i et tilbud?

Der er bestemte informationer der er gode at have på et salgstilbud som håndværker. Når du skal lave et tilbud, kan der med fordel stå følgende ting:

  • Dit virksomhedsnavn, adresse og kontaktinformationer
  • Kundens navn og adresse
  • Dato for tilbuddet
  • Beskrivelse af opgaven med så meget information som muligt
  • Prisen på tilbuddet, inklusiv og eksklusive moms
  • Frist for at kunden kan acceptere tilbuddet

For at gøre det nemt, for både dig selv og for kunden at vælge dig som deres håndværker, er det bedst hvis disse informationer præsenteres på en overskuelig måde, men stadig med så mange detaljer som muligt.

Hav så mange detaljer med i tilbuddet som muligt, da det gør flere ting:

  • Kunden vælger med højere sandsynlighed dig
  • Du har sat dig ordentligt ind i opgaven fra start
  • Du og/eller dine svende ved meget mere præcist, hvad de skal når de går i gang
  • Du sparer tid og penge både i det korte og i det lange løb

Her er det en god idé at bruge et digitalt salgsstyringssystem, hvor der allerede ligger en skabelon til tilbud inde i systemet, og sørger for automatisk at opsætte det hele ordentligt og pænt.

Ordrestyring hjælper dig med at oprette tilbudsskabelonen med dit logo og hvor det er hurtigt og nemt at få alle de relevante oplysninger med. Du får fuldt overblik over sendte, accepteret, konverteret og tabte tilbud.

Eksempel på tilbud

Det er vigtigt at lave et ordentligt tilbud for, at kunden vælger netop dine håndværkerevner til at udføre deres opgave. Du kan vælge at lave en skriftlig tilbudsskabelon som du selv opsætter i Word. Det kan dog være et helvede at holde styr på i længden.

Her er det en god idé at bruge et digitalt system, der holder styr på alle dine tilbud og giver dig fuldt overblik og alle ikke-sendte, sendte og accepteret tilbud. I Ordrestyring kan du nemt lave en tilbudsberegning, opsætte dit tilbud og få den sendt afsted til kunden i løbet af kort tid – enten på computeren eller direkte i appen.

Hvis du alligevel gerne vil vide hvad en tilbudsskabelon er og, hvordan sådan én ser ud, så har du forneden et eksempel. Klik på billedet for at se en større udgave. Den findes også som en gratis tilbudsskabelon, som du kan bruge hvis du selv skal opsætte din skabelon til tilbud, og ikke vælger at bruge et digitalt system.

Hvornår sender man et tilbud?

Det er bedst at sende tilbuddet så hurtigt som muligt efter, at du har været i kontakt med kunden. Det gør flere ting; snakken med kunden, og hvad der skal laves, er stadig friskt i dit hoved, og du kan derfor lave den mest detaljeret beskrivelse af opgaven i tilbuddet.

Dertil hvis du sender tilbuddet hurtigst muligt efter kontakten med kunden, vil kunden være mere tilbøjelig til at vælge din og din service, da det virker som om du har styr på dine ting – hvilket du selvfølgelig også har.

Arbejdet slutter ikke når du har sendt tilbuddet. Du skal følge op på de tilbud du har sendt. Det kan du f.eks. gøre ved at kontakte kunden et par dage inden tilbuddet forfalder, alt afhængig af din øvrige planlægning i din virksomhed.

For at holde styr på alle dine tilbud og din planlægning, er det en stor fordel at bruge et digitalt system. Et digitalt system gør det nemt for dig at holde styr på alle de tilbud der er sendt, hvor mange der er konverteret til ordrer, og hvor mange du har tabt. 

Del på sociale medier: 

Share on facebook
Facebook
Share on email
Email
Share on linkedin
LinkedIn

Flere vejledninger

Vil du se, hvordan det virker? Bestil en uforpligtende demo.

Få en gratis 30 minutters online demo og se hvad Ordrestyring kan gøre for din forretning.

Hvordan kan vi kontakte dig?